It all starts with a post in a Danish news paper and it can be found here.
"Jeg er i åndelig strid med islam. Islam medfører efter min
opfattelse åndelig ørken og er en ideogisk fortsættelse af
åndløsheden, hvad jeg i virkeligheden opfatter som den største
fjende i disse år. Men enhver er salig i sin tro. Vi kan ikke
overføre vores religiøse overbevisning om andres kætteri til
myndighedernes sværd. Og ærlig talt: Sondringen burde ikke være
svær for et menneske, der har baggrund i den tidehvervske
kristendomsforståelse." - Søren Pind.
Straks føler jeg mig
svært begejstret over at have religiøse mennesker placeret i
magtfulde stillinger, rundt omkring i vores regering. Jeg synes helt
klart, at Pinds budskab om at moderere vores ønsker og søge
kompromisser er positiv, men jeg mener ikke, at bruge ord som kætteri
eller lignende er passende. Jeg mener ikke, at der er noget andet
galt med Islam, end at den er lidt fjollet, ligesom alle andre
religioner, og hvis folk har lyst til at tilbede Gud,
spaghettimonstret, julemanden eller påskeharen, så gør det mig
ikke noget, så længe de holder det for sig selv. De her nemme svar,
som Pind henviser til, er jo blevet opfundet af de selvsamme
borgerlige, der sidder ved roret nu, og den ideologiske åndløshed,
som Pind prøver at bekæmpe, er jo skabt af hans og hans frænders
tilbedelse af guldkalven Mammon og de evige løfter om 2 procents
vækst.
Stiller Pinds kronik spørgsmålstegn ved det politiske
projekt EU, hvor vi kan se, at borgerne er så fjernt fra den
demokratiske beslutningsproces, at vi knap nok kan genkende det, som
repræsentativt demokrati? Nej, og derfor har Pind ikke forstået
hvad kritikken går ud på.
Tror jeg, at England er bedre stillet,
fordi de forlader EU i den nærmeste fremtid? Nej, i hvert fald ikke
på den korte bane, men det kan være et af de nødvendige ofre, for
at skabe frihed for egne borgere.
Jeg nedlagde med glæde
nationalstaterne, for at få et ægte demokratisk Europa, men med
udviklingen og splittelsen, der finder sted og den brutale retorik,
der opfordrer til alt andet end samarbejde og solidaritet, så er det
så voldsom en hæmsko, at indtil politikere taler pænt og ærligt
til hinanden og deres borgere, så kan vi ikke få demokratiseret den
Europæiske Union, men blot få udbygget et politikervælde, der mest
af alt ligner et oligarki og ikke et demokrati. Jeg håber, at denne
indsigt snart rammer Christiansborg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar